🏆Sportslige højdepunkter
🌟U10 Drenge vinder A-rækken og Skjern Jule Cup
🎖️U13 Drenge vinder A-rækken og Bredballe CUP
🎉U10 og U15 Drenge vinder Humlebi CUP 2026 A rækken og U15 Piger får en flot 3. plads
💥Seniordamerne leverede en suveræn sæson og rykkede op i 3. division
🌱 Klubudvikling og fællesskab i Stensballe Håndbold
Det har været en begivenhedsrig tid for Stensballe Håndbold! 🎉 Vi har oplevet en udsolgt håndboldskole i uge 27 i både 2025 og 2026, hvor børnene fylder hallen med håndboldglæde og sjove træninger på tværs af aldre. 🏆 DGI Børnestævnet i Stensballe var en stor succes – et håndboldstævne for de mindste, hvor der var masser af smil, energi og fællesskab. Sammen med Stensballeskolen kørte vi Håndboldkaravanen, hvor flere nye spillere fandt vej til klubben, og vi har styrket fundamentet for de yngste med et nyt trænerteam for U6/U7 Mix🌟
Vi har også været så heldige at modtage mange nye og flotte sponsorater, som støtter klubben og vores fælles indsats. Tak til alle, der bidrager til at gøre Stensballe Håndbold endnu stærkere! 🙌 Alle hold og trænere har fået nyt klubtøj.
Et af årets højdepunkter var "Brag i hallen" – vores helt nye klubevent med en SIK kampdag med indløb, kåring af kampens spiller og masser af fart, fight og fuld opbakning fra tilskuerne. 🔥 En helt særlig oplevelse var indløbet med HH Elite den 28. januar, hvor vores spillere fik lov til at løbe på banen sammen med elitehåndboldspillerne – og to af vores ungdomstrænere vandt ved samme lejlighed pausekonkurrencen - et minde, vi sent vil glemme! ❤️🔥
Vi har også taget de første skridt i uddannelsen af "Unge trænere", som skal sikre, at vores klub fortsat har dygtige og engagerede kræfter i mange år fremover. 🧑🏫 Endelig har vores fælles omklædning og bad vist sig at være en kæmpe succes! 🚿 Der er god stemning, socialt samvær og masser af hygge – en stor tak til forældre og trænere for jeres opbakning hertil🤝
Vi bygger videre og glæder os til den nye sæson med masser af håndbold i hallen🏐
Bedste hilsner
Bestyrelsen
OM STENSBALLE HÅNDBOLD
Hos Stensballe Håndbold er der plads til alle børn og unge fra U4 til U19 og seniorer– uanset niveau eller baggrund. De yngste leger og tumler sig ind i håndboldens verden, mens vores ældre hold kombinerer sjov træning med kampe, hygge og fællesskab. Vores trænere er både unge og erfarne, og de skaber trygge og lærerige rammer, hvor alle børn kan udvikle sig og samtidig have det sjovt. Vi tror på, at glæden ved spillet og fællesskabet er den bedste vej til udvikling – både på og uden for banen og vi arbejder derfor målrettet for, at alle spillere får mulighed for at udvikle sig både håndboldmæssigt og socialt.
Læs vores Velkomstfolder 2025/26
Kom og vær med – uanset alder, erfaring eller ambitioner. Vi glæder os til at byde nye som aktive medlemmer velkommen, som alle får 15% rabat når de handler træningstøj via JAKO.