Trænere søges

Trænere søges

Vær med til at gøre en forskel og være del af et fantastisk fællesskab

Vi har brug for dine trænerkompetencer i ungdomsafdelingen i Stensballe IK håndbold.

Om Stensballe håndbold
I Stensballe håndbold har vi især fokus på breddeidrætten – hvor den enkelte spiller bliver anerkendt på det niveau de er – men hvor vi naturligvis samtidigt har et ønske om at skabe et niveau, de unge kan stræbe efter.

Vi er en velfungerende klub i positiv udvikling; vi er på få år gået fra 0 til mere end 165 medlemmer, hvoraf hoveparten udgøres af årgangene fra U4 til og med U14. Vi har fortsat stor medlemstilgang og derfor har vi brug for flere trænere/hjælpetrænere, så vi kan udvikle vores spillere og bygge videre på successen.

Om trænerrollen
Som træner i Stensballe håndbold bliver du den ”ansvarlige” i et dedikeret team, der typisk består af 1-2 hjælpere samt en holdleder, som alle arbejder sammen om at udvikle holdet og de enkelte spillere.

Vi arbejder aktivt med implementering af ”rød tråd” i træningen for de forskellige årgange som en inspiration til træningsforløb, ligesom der er opbakning og sparringsmuligheder fra bestyrelse og trænerkolleger i klubben.

Vi har særligt brug for trænerkompetencer til årgangene U8 og U10 – såvel pige- som drengehold. Træningstider er ikke fastlagt endnu, men vi har Stensballehallen til rådighed primært mandage og torsdage. – Vi er åbne for dine ønsker, muligheder.

Profil / kvalifikationer.
Håndbold erfaring som træner og/eller spiller, positivt mindset, gå-på-mod og engagement.
Da klubben bygger på princippet om frivillighed kan vi ikke tilbyde den store lønpakke, men vi kan tilbyde træningstøj og kurser, der sikrer, at du får kvalitet og udvikling uanset niveau. Vi er også åbne for drøftelser, hvis du går med dine egne forslag, ønsker eller behov.

Da Stensballehallen ligger i forbindelse med Stensballeskolen, vil der evt. kunne være mulighed for et ”Åben skole”-samarbejde, ligesom vi også er åbne for samarbejde på udvalgte hold/årgange med andre klubber og foreninger i nærområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Rikke Pedersen på tlf 23202552 eller kalarp.15@gmail.com eller Martin Mikkelsen på tlf 30253901 eller aam.mikkelsen@stofanet.dk

Du kan finde mere information om Stensballe håndbold på vores hjemmeside: www.stensballe-haandbold.dk

Efterlad en kommentar